RESUMÉ - HYPNAGOLOGISK METODE

HYPNAGOLOGISK METODE TIL ACCELERERENDE SPROG
UNDERVISNING/INDLÆRING.

DANSK RESUMÈ.

Epigrám


”Hvad jeg derimod taler om er noget ganske Simpelt og Eenfoldigt, at Sandheden kun er for den Enkelte, idet han selv frembringer den i Handling”.
Søren Kierkegaard.


Kapitel 1.
Introduktion.
En forklaring af den indflydelse som påvirkede mig til at påbegynde at udvikle den Hypnagologiske Metode i henhold til at accelerere indlæringsprocessen ved erhvervelsen/tilegnelsen af fremmede sprog for voksne.
20 års psykopædagogisk forskning og praktík, har medført resultatet af denne videnskabelige metode ved intensive sprogkurser.

Kapitel 2.
Vurderinger og kommentárer.
Det essentielle formål ved dette stúdium, er at blive bevidst om de implikationer som vedrører accelererende sproglig indlæring, (og) konkludere at den virkelige symbióse vekselvirkning mellem deltager og instruktør, er det som gør accelerationen mulig.
Den Hypnagologiske Metode´s intensión er at immerse eleven ind i en konstant flow af kreativitet, ved at kombinére en logisk-rationel proces sammen med en emotionel affektiv proces, for således at transformére deltageren til en konstant producer af nye sætninger på målsproget.
Jeg betragter den Hypnagologiske Metode,som det første forsøg, der med hensigt og velovervejet brug af psykoterapeutisk værktøj, lige så vel som pædagogiske redskaber, beskæftiger sig med sprogindlæring for voksne.

Kapitel 3.
Básiske fundaménter ved intensive sprogkurser.
1. Lærdoms natur og principper.
Definere konceptet af ”voksen” i relation til sprogindlæring i henhold til kriteriet brugt af L. Selinker, hvilket er fra( alderen) 12 år gammel indtil ældre personer.
Definere ligeledes konceptet af ”deltager” brugt ved den Hypnagologiske Metode og inspireret af Carl Roger`s idé,istedetfor det traditionelle brug af ordet elev, studerende eller inklusiv lærling.I vores tilfælde,konceptet ”deltager”, brugt gennem hele denne bog, er fuldkommen berettiget ,fordi det giver en idé om den aktive rolle spillet af den individuelle i hans/hendes egen indlærings proces.
Definere konceptet ”målsprog” til det sprog som skal indlæres og undervises i.
Definere konceptet ”instruktør” i den Hypnagologiske Metode, istedetfor den traditionelle lærer. Den”Hypnagologiske instruktør” er defineret som en guide,en hjælper (facilitator), som hjælper deltageren til at udvikle hans/hendes egen interne



dygtighed i målsproget, og ikke som ”lærer” med fuldstændig kontrol og autoritet af den formelle instruktion.
2. Individuelle interesser.
En gennemgang af Throndike´s idé om individuel interesser er præsenteret.
3. Signalindlæring og dets implikatión.
Kontributión fra Pavlov til áudi-lingvistisk er resumeret.
4. Tilgrænsende indlæring.
En forklaring af E.R. Guthrie´s tilgrænsende indlæring er udarbejdet, idet det er taget i betragtning, at det er en afledning af Thorndike samt Pavlov`s teorier.
Guthrie´s koncept af forventning og forberedning er måske begyndelsen til en ny adgang til sproglærdomserfaring. Selvom han fortsatte med sit adfærdspsykologiske synspunkt.
5. Intentionalistisk adfærdspsykologi.
En resumen af E. Tohman idé vedrørende udforskningen af situationen gjort af ethvert individ i enhver given situation , indtil han/hun finder vejen som vil bringe ham/hende til hans/hendes mål.
6. Efterfølgende forstærkning.
Udviklet af C. Hull og som hovedsagligt tager i betragtning idéen om generaliseret stimulans.
7. Færdighedsindlæring og dens indflydelse.
Betydningen af B.F.Skinner i udviklingen af sen Audilingvistik, hvor brugen af de såkaldte ”sprog laboratorier” var ganske kendt.
Skinner´s indflydelse i intensive kurser, var meget magtfuld og blev betragtet som en videnskabelig erfaring til sprogindlæring indtil forekomsten af Chomsky´s artikel imod adfærdspsykologi som en videnskabelig metode.
Ikke desto mindre, hjalp hans idéer til at koncentrere i et alvorligt problem, det vil sige, hvorledes man forstærker indlærings hastigheden af et nyt sprog for voksne.
8. Mediatión´s processer mellem stimulus og svar.
Nyorienterede adfærdspsykologer,såsom Osgood, fortsætter Skinner´s tankelinie, men inddrager visse betragtninger mellem en given stímulus og dens svar.
Opmærksomheden på enkeltheden i formulaen stimulus-reaktion var betydningsfuld for de nye adfærdspsykologer.
9. Indlæringsteori af to processer.
Langt fra Thorndike, Pavlov og endda Skinner, O.H.Mowrer studerer to væsentlige variábler i en indlæringssituation: frygt og ængstelse. Disse mediationer tager i betragtning den følelsesmæssige tilstand i individet.
10. Indlæring gennem observation.
A. Bandura er en af de første Nye Adfærdspsykologer, som lægger eftertryk på at opmærksomhed, bibeholdelse, produktión og motivation, er basiselementer i en indlæringssituation, og således(på denne måde) indebærer tilstedeværelsen af kognitive processer.
11. Kognitive teorier.
Ankomsten af Kognitive teorier, réorganiserede udviklingen af intensive sprogkurser, réorganiserede den såkaldte Kognitive Kode metode.
En fuldstændig afvisning af de adfærdsprincipper af stimulus-reaktion er en konsekvens af det kognitive perspektiv af indlæringsprocesser.
12. Transformational- generative grammatík.
En forklaring er givet af Chomsky´s indflydelse i måderne på at undervise fremmede sprog gennem hans rationelle og kognitive synspunkt.
13. Udviklings teori.
Piaget´s studier af kognitiv udvikling og dets indflydelse i den Humanistisk/Affektíve lærdom ved sprogindlæring.
I relation til den Hypnagologiske Metode, har Piaget´s konstruktivitet vist at vores bevidste tilstand ikke blot reflektérer verden, men ligeledes kontribúerer til at opbygge den.
14. Social-historisk psykologi.
Vygotsky og (hans) sociale perception af bevidsthed, involverer et psykosocialt perspektiv af adfærd, ved at identificere to modalitéter af menneskelig interaktión: symbolsk og ikke-symbolsk, interpretére realitet til sociale koder. Begrebet om mediatión er meget mere udviklet hos Vygotsky end hos de Nye Adfærdspsykologer. Hos Vygotsky, et tegn/symbol repræsenterer betydning.
15.Set Psykologi.
D.N. Uznadzé’s Set teori siger at i ethvert tilfælde er det behovet der er fáktor i en káusalsammenhæng med aktiviteten i en persons tilværelse, og den objektive situation bestemmer karakteren af en sådan aktivitet. Kombinationen af disse faktorer fremmer generelle forandringer og modifikationer i en persons tilværelse,manifestéret i en forberedende attitude til den tilfredsstillende aktion. I denne forberedelses fase, mobiliserer personen al sin kapacitet for at fuldføre de forventede opgaver , ved først at udfolde en aktionsplan. Dette er, i få ord, et Set .
16. Gestaltterapi.
En forklaring er givet af brugen af Fritz Perls’ Gestaltterapi, betragtet som en terapeutisk /opdragende proces til personlig udvikling.
17. Transaktionsanalyse.
E. Berne’s Transaktionsanalyse, sammen med Gestaltterapi, er blandt andre teknikker, de to væsentligste metoder brugt ved den Hypnagologiske Metode , for at bryde de psykologiske blokeringer ,som kan fremkomme i løbet af indlæringskurset.
18. Neuro- Lingvistisk Programmering.
Endnu en meget praktisk og komplet teknik til at tage deltagerne ind i en virkelig immersion i målsproget.
Bander og Grinder’s NLP, er et magtfuldt redskab til at få folk til at opnå tillid og selvtillid i løbet af undervisningen/indlærings situationen, for at accelerere processen så meget som muligt.
19. Fysiologisk Psykologi.
Der gives et resumé af ny forskning samt opdagelser om den menneskelige hjernes funktion, og som har påvirket følgende metoder, inklusiv den Humanistisk/Affektive Metode.
Pribram´s og Luria’s studier er taget i høj betragtning i den Hypnagologiske Metode.


Kapitel 4.
Historisk perspektiv.
En historisk revision er beskrevet i henhold til at forstå vor nuværende situation med hensyn til intensive sprogkurser.
1. Oversættelse og grammatisk model.
Dette er den klassiske metode. Bortset fra enkelte historiske undtagelser, tog det mange år at klare sig på målsproget. Koncentreringen var lagt på at memorére grammatiske regler gennem læsning af klassiske tekster. Den typiske aktivitet var at oversætte disse tekster til modersmålet.
2. Direkte Model.
I begyndelsen af det tyvende århundrede, blev det en nødvendighed at få flere og flere folk til at blive i stand til at kommunikere på et fremmed sprog.
I den Direkte Model er ingen tilladt at bruge modersmålet i klassen. Dialoger om moderne aktuelle temaer er den væsentligste kilde. Grammatikken bliver lært induktivt. Instruktøren, en indfødt talende, behøver ikke kende kursusdeltagernes sprog.
3. Læse Model.
Som en reaktion på den ovennævnte model, bliver grammatikken kun forklaret til forståelsen af en given tekst. Først bliver ordforrådet kontrolleret og senere udvidet. Oversættelse bliver endnu engang en respekteret aktivitet og procedure i klasseværelset. Instruktøren behøver ikke at have en god verbal dygtighed i målsproget.
4. Audilingvistisk Model.
Bedst kendt som ” Audiolingualism” var igen en reaktion mod Læse Modellen.
”Audiolingualism” begyndte at udvikle sig efter Den Anden Verdenskrig og den tager mange teknikker brugt ved den Direkte Model, selvom brugen af adfærdsprincipper er enorm.Lektionerne indledes med dialoger , baseret på det adfærdsbegreb at sproget er en vane, ved brug af repetition og imitation, som bliver forstærket af instruktøren.Deltageren skal blive mange timer i det såkaldte ”Sproglaboratorium”, der var på mode gennem halvtredserne, tredserne og endda i begyndelsen af halvfjerdserne. Derfor er indflydelsen af ”Audiolingualism” stadig relevant i mange af dets procedurer og aktiviteter.
5. Kognitiv Model.
Indenfor sprogtræning er den også kaldt Kognitiv Kode. Denne model opfatter sprog som erhvervelsen af regler og ikke som adfærdsformatión. Den Kognitive Model, så vel som den Audiolingvistiske, er basis for følgende seriøs udvikling af nye sprogindlæringsmetoder, specielt med hensyn til intensive kurser.
6. Humanistisk/Affektiv Model.
Denne model opstod som en reaktion på manglen af affektiv vigtighed i ”Audiolingualism” så vel som i den Kognitive Kode.
I denne model, er konversatiónen nødt til at være signifikatív for deltageren, emotionelt samt kognitivt. Oversættelse er tilladt. Oplevelsen af at lære et nyt sprog, er opfattet som en selv-aktualitets proces. Instruktøren er en guide og skal være tosproget.
Det er i denne model, hvor det er muligt at se nogle forsøg på at bruge psykoterapeutiske processer i en sprogindlærings situation.
7. Funktionel/LSP Model.
Denne er, mere end en model, hovedsagligt en del af udviklingen af den Humanistisk/Affektive Model. Language for Specific Purposes(LSP) .Sprog til specielle formål er brugt i vid udstrækning. Ikke nødvendigvis i intensive kurser, men helt emfátisk ved indlæring, alene ved den specifikke aktivitet eller profession af en given person. Ved den Hypnagologiske Metode, bruger jeg den også, men hovedsagligt på højere niveauer, behørig efter komplikatiónen af konversationerne. Ikke desto mindre, kan LSP blive del af indlærings situationen på ethvert niveau, på grund af at ordforrådet i den Hypnagologiske Metode, kommer fra deltageren og ikke fra en bog, hvilket der er gjort rede for i senere kapitler.
8. Resumé af de forskellige Modeller.
De syv historiske modeller som er nævnt ovenfor, kan blive betragtet i en strukturel grafisk fremstilling. Evolutions sekvensen er meget tydelig med hensyn til brug og analyse.
9. Total fysisk reaktion.
En revision er forelagt af James Asher’s metode. Hans metode er baseret på Udviklings Psykologi, indlærings teorier og humanistisk pædagogik.
Denne metode er betragtet som involveret i den Humanistisk/Affektive Model. Alligevel er det ikke en virkelig accelererende indlæringsmetode, eftersom deltageren efter 120 timers undervisning, ikke har opnået nogen dygtighed i konversatión. Derudover mener jeg at den Totale Fysiske Reaktion er ”god” kun til meget små børn, ikke til voksne (inklusiv teenagers).
10. Den Lydløse Vej.
Endnu en velkendt metode, er denne af C. Gattegno, som er formet indenfor den Humanistisk/Affektive Model. Den er baseret på brugen af ”rulers” (linealer) og ord i farver, hovedsagligt brugt til børn. Ikke desto mindre, er Gattegno’s begreber vigtige i den Hypnagologiske Metode, som følge af hans brug af den tradition, hovedsaglig indledt af Pestalozzi, i hvilken instruktøren og deltageren bevarer en indstilling om absolut samarbejde. Deltageren sidder ikke bare der og lytter passivt, men tager del i at tage beslutninger. På denne måde, er indlæringprocessen en aktivitet orienteret til problemløsninger, kreativitet og opdagelse.
Selvom Gattegno’s metode er meget sammenhængende, er den brugt til små børn og den er slet ikke relevant ved intensive kurser for voksne.
11. Sprog Rådgivning – Indlæring.
En metode inspiréret i den Humanistisk/Affektive Model, blev udviklet af psykologen Charles A. Curran . Metoden er baseret på Carl Roger’s Psykologisk Rådgivning. Deltagerens emotionelle verden er fuldstændig involveret i denne metode.Deltagerne beslutter hvad de ønsker at tale om, medens instruktøren hjælper dem med at gøre det. Hvert kursus er i princippet forskelligt, fordi deltagerne udvikler deres eget program, idet at interaktionen instruktør-deltager, er enestående i sit indhold. Hele personen er implicéret i indlæringsprocessen.
Curran’s metode er relevant til den Hypnagologiske Metode, på grund af dens brug af psykologisk rådgivning og også i den betydning at den er mere sensitiv til de kommunikative interaktioner hos deltagerne. Dette kræver en høj standard af professionalitet hos instruktøren.
12. Suggestologi og dens indflydelse.
Som følge af den kendsgerning, at den Suggestologiske Metode direkte har haft indflydelse på udviklingen og derefter brugen af den Hypnagologiske Metode, er der givet en dybere gennemgang af Lozanov’s begreber.
Det er den første metode, som bruger musik til at forstærke indlæringsprocessen. Effekten af denne procedure er absolut relevant. Uheldigvis lægger den Suggestologiske Metode eftertryk på memoréringen af ord, istedetfor forbindelsen mellem ord, for at lære hvorledes en hel sætning opbygges korrekt. Dette sidste krav er essentielt i den Hypnagologiske Metode. Derfor er de fleste koncepter som påstået af Lozanov, blevet analyseret og gjort rede for , så meget som muligt, for at tydeliggøre de relevante forskelligheder mellem den Suggestologiske og den Hypnagologiske Metode.
Lozanov’s koncepter såsom Autoritet, barnlighed), Dobbelt niveau, eller pseudopassivitét er analyseret og forklaret for senere hen at fremskynde flere logiske og vidnskabelige forklaringer af accelererende sprogindlærings processer i forbindelse med den Hypnagologiske metode.

Kapitel 5.
Teoretisk grundlag for accelererende indlæring.
1. Alders-fáktor.
Den vigtigste ting for en voksen i det øjeblik der skal læres et nyt sprog, er ikke tilegnelsen af den såkaldte indfødte talers accent. Baseret på biologiske argumenter, konkluderer vi, at fonetík, en god udtale, intonation og rytme er essentielle. Kun små børn kan kontrollere et fremmed sprog uden ”accent”.For en voksen bliver abstrakt tænkning en fordel, når målsproget er forklaret logisk,(ikke grammatisk,hovedsagligt déskriptiv grammatik, som er brugt ved konventionelle metoder) og kompárativt med deltagerens eget sprog. Motivationen for en voksen er baseret på logisk tænkning og ligeledes logisk transferére sprog. Ikke den déskriptive grammatik og dens regler.
Den væsentligste fáktor, er at frigøre den kognitive stil hos hver deltager.
Motivationens rolle som del af indlæringsprocessen er analyseret. I denne metode er niveauet af deltagerens motivation vigtigere end deltagerens alder. Hvis motivationen er lav, ligemeget hvilken grund, normalt en personlig blokering, så er det instruktørens opgave at forøge motivationsniveauet i henhold til at opnå optimale resultater.
Der er intet biologisk eller neurofysiologisk bevismateriale, som antyder at ældre folk ikke kan lære et nyt sprog accelererende. Mange undersøgelser konkluderer, at forskellen mellem en 70 eller 80 årig person og en almindelig voksen med alderen 30 til 50 år, er tiden. Den ældre person vil behøve mere tid til at lære sproget. Alligevel, med et godt motivationsniveau, hvilket normalt er tilfældet, vil den ældre person mange gange lære det valgte sprog hurtigere og bedre end en almindelig voksen eller endda teenager.
2. Intelligens fáktor.
Ved en ajourføring af konceptet intelligens, er den nye opfattelse om Emotionel Intelligens analyseret,og som konkluderer at det traditionelle IQ, nødvendigvis skal revideres i henhold til at konsolidere forskning indenfor Neurovidenskab (Neuroscience). På samme tidspunkt understreges det, at den rette kombination af Logisk Intelligens og Emotionel Intelligens, vil give nøglepositionen til at øge optimale indlæringsresultater, inklusiv accelererende sprogtræning.Underforstået at emotióner er absolútte betydningsfulde og udnyttes til at ræsonnere. I den praktiske forbindelse mellem følelser og tanker, er det emotionen der hele tiden guider folks beslutninger, og således fuldstændigt arbejde med den rationelle tankegang.
Den såkaldte flow-tilstand til maksimal præstation, er beskrevet som en del af de vigtigste bestanddele til at accelerere sprogindlæring, ved at bruge den emotionelle så vel som den logiske intelligens. Det er dette flow som,bedre og bedre, tillader deltagerne at skabe deres egen prógressive tale. Når den individuelle deltager gennem instruktørens vejledning, bliver engageret til et ”permanént” flow af kreation, så er kursets succes ikke til at standse.
3. Hukommelses fáktor.
Menneskelig hukommelse er analyseret udfra et kognitivt synspunkt,d.v.s.: sensorial hukommelse, inklusiv den ”iconic” og ”ecoic” hukommelse. Arbejdende hukommelse som er under frivillig kontrol. Og endelig langvarig hukommelse , inklusiv episodisk viden , semántisk viden samt proceduremæssig viden. De tre typer hukommelse er blot funktionelle og ikke rumlig.
Den menneskelige psyke har et fundamentalt behov for kognitiv økonomi. Det er nødvendigt at organisere verden for at undgå konfusión. Så snart den er organiseret, er kvantitéten nedsat af information at lære, at huske og at manipulere med, og således ekspandéres kapaciteten til at konfrontére nye situationer. Den opbevarede information er et underprodukt af det der er forstået.
Proceduremæssig kundskab og dens funktion er specielt vigtigt i intensive sprogkurser, fordi det motóriske system ,som er en betingelse for at opnå optimale fonétiske færdigheder, vil være essentielt, endda før behandlingen af syntáks og semantík.
Så derfor, hvis vi ønsker at deltageren lærer et sprog hurtigt samt husker det lærte materiale, er det nødvendigt gennem indlæringsprocessen at skabe magtfulde og velstrukturerede signaler, sammenkæde dem ekstrémt til den foregående viden hos individet, på en sådan måde, at det relevante signal med lethed kan blive lokaliséret fra multíple adgangskoder.
4. Opmærksomheds – fáktor.
Opmærksomhed beskrives som det fænomén der stammer fra den humane vilje. Individet er ikke udelukkende réaktiv til sensoriske stimuli, men vil snarere konstituére sig på en aktiv måde, ved at undersøge og udvælge information. Opmærksomhed er en indre aktivitet i direkte relatión til intentión, beslutningsproces samt aktionsplanlægning, med mindre svaret på forhånd er blevet automatiséret.

Kapitel 6.
Teoretisk grundlag ved accelererende sprogundervisning.
1. Hjernens sider.
En komplet analyse er udført over brugen af begge hjernesider ved en sammensmeltet undervisningssituation, hvor der blandt andet konkluderes, at den højre hemisfære lærer melodien (udtale, intonation og rytme) af målsproget. Medens den venstre hemisfære lærer ord og struktur.
Den korrekte brug af tavler, som brugt ved den Hypnagologiske Metode,aktiverer samarbejdet mellem begge hemisfærer til at frembringe en gestaltisk enhed , hvilket er beskrevet i Kapitel 8.
2. Autogení- koncentreret afslapning.
En dyb gennemgang er gjort af J.H.Schultz’ Autogení på grund af at denne afslapnings-teknik er grundlag af det som jeg kalder den Hypnagogiske Afslapning og som er brugt ved den Passive Del af den Hypnagologiske Metode.
3. Systematisk désensibilitet.
En beskrivelse af Wolpe’s reciprokke hindringer gennem systematisk désensibilitet, endda blevet brugt indenfor en adfærdsmetode, hvilket involverer Jacobsen’s og Schultz’s metoder ved afslapning. Ikke desto mindre, er et af de vigtigste resulteter ved systematisk désensibilitet, at en stimulus som ikke fremkalder angst , når den er tænkt på i en afslapningstilstand , heller ikke i noget tilfælde vil fremkalde angst, når personen er i en virkelig situation. Denne fáktor er essentiel for den Hypnagologiske Metode, så deltagerne opnår tillid gennem sessionerne, til at handle spontant medens undervisningen foregår, såvel som i en real situation.
4. Lyd analyse.
Lyd i sig selv, som en integréret del af menneskeligt liv, kan blive brugt til at forøge en positiv mental holdning med henblik på indlæring. Det er derfor vigtigt at værdsætte, hvorledes lyd og musik påvirker os.
5. Hypnose og selv-hypnose.
R. H. Rodes teori og praksis af relativ psykisk udelukkelse er beskrevet og analyseret, ved at fokusere opmærksomheden på det post-hypnotiske fænomen involveret, så vel som i Schultz autogení . Til indlæringsformål, forøger denne programmering drástisk indlæringsprocessen, specielt på området af retentión i hukommelsen.
Der gives en ékstensiv beskrivelse af selv-hypnose. Selv-hypnose i sig selv, er praktisk set identisk med autogeniens mål, men ikke proceduremæssigt.
Til slut en redegørelse for Erikson’s hypnose, som på grund af sine positive effékter er brugt indenfor strukturen af NLP.
6. Rytme i Suggestologi.
En kort beskrivelse er givet af musikkens funktion i en indlæringsproces. Så vidt jeg ved, er Lozanov’s Suggestologiske Metode den første metode, der med fuldt overlæg benytter musik til at øge retention i hukommelsen.
7. Coaching: ”Mayeutic” metode.
Inspireret ved Daniel Goleman’s koncept af Emotionel Intelligens, er denne metode almindeligt benyttet på forskellige områder. Dens beskrivelse er nødvendig på grund af den vigtighed den har i udøvelsen ved den Hypnagologiske Metode. Basis for den ”Mayeutic” Metode er, at virkelig indlæring sker , når man prøver at udvide kapaciteten for aktion med en real fornemmelse af engagement og transformation af vores særskilte måde som person. Denne metode, også kaldt sokratisk, er baseret på dialoger mellem deltageren og instruktøren på en sokratisk måde. Det er nødvendigt at målsproget bliver en del af personen, transformerer hans/hendes sædvanlige måde at være på, ind i aktion, præstationer udført med voksende transparens, stadig involvere den erhvervede viden i det tidsrum, hvori praktikanten skal præstere, som værende anderledes end det tidsrum i hvilket ”coaching” var udviklet.

Kapitel 7.
Med henblik på et åbent system til undervisning/indlæring.
1. Basis principper.
Der gives en omfattende kritik af de sprogindlærings kurser som bruger de såkaldte ”lærebøger”. I henhold til at have et åbent system til undervisning og indlæring, er der ingen ”lærebøger” ved den Hypnagologiske Metode. Deltageren vil skabe hans/hendes egen ”bog” gennem hele processen med vejledning fra instruktøren.
I et lukket system, skal deltagerne ”lære” på samme måde og det samme indhold. I mit åbne system, på et hvilket som helst niveau, vil deltageren modtage en notesbog og en kuglepen.Det er det hele. Han/hun vil opbygge hans/hendes eget indlæringsmateriale. Det er instruktøren som skal tilpasse undervisningsprocessen til deltagerens momentáne forudsætninger og behov. Og ikke, som i det lukkede system, hvor deltageren er den som skal tilpasse hans/hendes indlærings dygtighed, behov og forudsætninger til en specifik bog eller fremmet undervisningsmateriale.
Den måde hvorpå den individuelle deltager bruger sit eget sprog, vil være den måde han/hun vil bruge målsproget, og således automatisk forøge hastigheden og effektiviteten af indlæringsprocessen. I det lukkede system er indlæringsprocesen memoréring, mekanisk og passiv. I mit åbne system er indlæringsprocessen aktiv, kreativ, hvor personen konstánt undersøger og opdager.
2. Forøge hastigheden i hukommelsen.
Et åbent system kræver logik. Deltageren lærer målsproget logisk, ikke grammatisk. Hukommelsen bliver aktiveret, når først deltageren logisk forstår målsproget, ved at bruge hans/hendes eget sprog som reference. I et lukket system, gennem repetition og imitation, vil deltageren ikke nødvendigvis forstå logisk hvad han/hun laver. Det er derfor at den opnåede information hurtigt er glemt.
Et af de vigtigste principper ved mit åbne system er: Det er umuligt at huske ting, som vi ikke kan forstå.
Som Ausubel bemærker, så må indlæringsprocessen lede til en betydningsfuld ændring af vores erfaring , og ikke kun, en simpel ændring af adfærd, som i det lukkede system.
3. Afmytologiserings proces.
En essentiel fáktor vedrørende intensive sprogkurser gennem mit koncept om et åbent system af undervisning/indlæring, er at afmytologisere alle disse ” ideer” som hindrer en effektiv indlæring, fordi de får folk til at føle sig uegnede til at lære et nyt sprog.
Det er fundamentalt at starte denne proces lige fra det Første Interview med den fremtidige deltager og naturligvis under selve kurset.Disse fordomme angående at lære et nyt sprog, (eller at lære hvad som helst) er psykologiske blokeringer, hvorom jeg referere til som Fordoms Myter, det være sig bevidste eller ubevidste.
En redegørelse for de mest almindelige Fordoms Myter er beskrevet og analyseret:
a) Alder.
b) Det er nødvendigt at være intelligent.
c) At have lingvistisk talent.
d) ”Jeg kender folk som har lært (sproget) kun ved at tale med andre folk på baren”
e) Musikalsk øre.
f) ”Min stærke side er matematik”.
g) ”Jeg vil lære Castellano” eller ” Jeg vil lære Oxford Engelsk”.
h) ”Jeg ved ikke hvordan jeg kan slappe af”
i) ”Hvordan kan jeg huske al den information i løbet af så kort tid”.
j) ”Jeg tror ikke at jeg kan koncentrere mig i løbet af så mange timer”.


Kapitel 8.
Hypnagologisk Metode.
1. Introduktions redegørelse.
At lære sprog beriger og multiplicerer vores konception af verden . Accelerationen af indlæringsprocessen sætter flere folk istand til at lære sprog effektivt og hurtigt. Derfor er den Hypnagologiske Metode et resultat af udviklingen af andre accelererende forsøg såsom Audiolingvisme eller Kognitive Kode og senest Suggestologiske Metode.
Den Hypnagologiske Metode er centreret i den individuelle deltager, som gennem kurset vil bevæge sig mellem to mentale tilstande som er klart defineret og differentieret. Den første er den logisk-rationelle tilstand. Den anden tilstand, kalder jeg den hypnagogiske tilstand. Begge tilstande er beskrevet i deres dynamik. Kombinationen af begge tilstande, accelererer indlæringsprocessen , udvider deltagernes kreativitet ved konstruktionen af nye koncepter og strukturer gennem en teleológisk rekonstruktión af det memorérede indhold. Kreativitet bliver en konstruktiv proces, som kommer fra interesser, ønsket om viden, at kontrollere målsproget, at udvide præstationsområdet ved kreationen af modeller, hvilket vil sige , komplette sætninger,som hver gang bliver mere komplekse og tilfredsstillende til den mundtlige korrekte deskriptive og ræsonnable kommunikation.
Den Hypnagologiske Metode, som en videnskablig metode til accelererende sprogtræning, tilhører den Humanistisk/Affektive Model, fordi den følger den ”tradition” af det som vi kan betragte som ”uddannelse gennem opdagelse”, baseret på den individuelle deltagers spontane behov og interesser, som gør krav på at fordre en fuldstændig fri udtryksmåde og kreativitet, som er naturlig hos alle mennesker.
2. Lozanov’s metode: analyse og kritik.
Et af de vigtigste fremskridt indenfor Lozanov’s Suggestologiske Metode, er brugen af afslapning under undervisning/indlærings processen. Denne praksis, hovedsageligt taget fra Uznadze’s formuleringer, accelereret, til en vis grad, indlæringsprocessen, vekselvirkning mellem bevidstheden og ubevidstheden.
Ikke desto mindre, fortsætter den Suggestologiske Metode med brugen af ”hjemmelavede” tekstbøger, hvorved deltagerens rolle bliver passiv, en modtagelig rolle, ligesom i enhver foregående konventionel metode.
Endnu en fornyelse ved den Suggestologiske Metode, er brugen af musik under den såkaldte ”pseudo-passive” del af indlæringsprocessen. Ikke desto mindre, som det er diskuteret senere, så er brugen af udelukkende barokmusik slet ikke accelererende eller afslappende for de fleste deltagere.
Lozanov’s koncept af autoritét , barnlighed, dobbelt-niveau og Concert’s pseudopassitivitet er diskuteret, analyseret og modbevist af den Hypnagologiske Metode. I stedet for autoritet, professionalitet ; i stedet for infantilitet, logisk- rationalisme ; i stedet for dobbelt-niveau, logisk føring ; i stedet for Skinner’s og Pavlov’s passitivitet, Roger’s og Chomsky’s aktivitet ; i stedet for Concert’s pseudopassivitet, kreativitets udvidelse.
3. Løsgøring fra Suggestologi og suggestopedi.
Brugen af en infantilitets-autoritets proces i Lozanov’s Suggestologi, har udviklet sig i den Hypnagologiske Metode, til Kongruent Feedback voksen-voksen.. På denne måde er alting baseret på deltagerens kreativitet, inklusiv retentión hos hukommelsen.
Brugen af barok musik i den Suggestologiske Metode, er her undgået, idet folk generelt set desværre ikke kan slappe af med sådan musik.
Lozanov’s idé om at lære et sprog ,og som alene er at memorisere et umådeligt stort antal ord , er absolut afvist af den Hypnagologiske Metode. Det er ikke antallet af ord, som får en person til at tale et sprog, men kombination og korrekt brug, struktur af de ord som allerede er kendt. Denne sidste idé er dybtgående beskrevet i den Hypnagologiske Metode, som værende basis for den lingvistiske overføring. Selv med et begrænset ordforråd, for eksempel , på niveau 1, er personen i stand til at producere kohærénte sætninger helt spontant, og således opretholde en fornuftig samtale med en indfødt talende. Således ,er det ikke antallet af ord ,men strukturen ,skelettet, der underforstået som en logisk-rationel proces, er kernen i en accelererende sprogindlærings proces. Når først deltageren er involveret i at tilegne sig en logisk-rationel viden om målsproget, ved at producere hans/hendes egne sætninger spontant, så er de allerede kendte ord brugt, kombineret, mikset, bearbejdet, kodificéret , etc. i meget forskellige og diverse konversations kontékster.
Brugen af rollespil i Suggestologi, hvor deltageren ”mister” hans/hendes personlige identitet, er utænkeligt i den Hypnagologiske Metode.Hver deltager skal være sig selv. På den måde bliver ordforrådet og strukturen som er involveret gennem hele kurset, det ordforråd og den struktur som er relevant for den individuelle deltager, og ikke for en hvilken som helst anden deltager.
Brugen af ”suggestopædiske bøger” er irrelevánt i et intensivt kursus. Ved den Hypnagologiske Metode, bruger jeg ikke bøger. Modsat betyder det, at den individuelle deltager skaber hans/hendes egen bog med det ordforråd og den struktur som kommer fra hans/hendes eget sprog.
4. Chomsky’s, Piaget’s, Vygotsky’s og Uznadzé’s principper.
Chomsky’s kritik af Skinner’s metode angående sprogindlæring er ékstensivt analyseret, hvorved der med Chomsky konkluderes, at det at lære et sprog er en kreativ (og ikke en ímitatív) proces. Deltageren lærer et nyt sprog ved aktivt at praktisere ”internalizing” det som Chomsky denominérer som Generativ Grammar, kommende fra deltagerens eget sprog.Denne indlæringsproces er fra indre til ydre, kóntra behaviorisme. Eller i vores tilfælde af accelererende sprogindlæring, kóntra Audiolingvistisk. Tilegnelsen af et nyt sprog er associeret til en specifik type af mental organisation , og ikke til et højere niveau af intelligens, således bliver strukturen af enhver sætning til en logisk lektion. Deltageren vil transferére det som er den indre struktur af sit eget sprog , i retning af målsproget. Denne indre lingvistiske struktur, er nøjagtigt det som jeg bruger i Hypnagologi ved undervisning af et nyt sprog.
Jean Piaget’s idé om konstruktivitet, er en meget vigtig ramme til reference indenfor Hypnagologi, det betyder, den individuelle konstruktión af paradigmer gennem strukturéring af virkelighed, ved brug af assimilation og akkomodatión som essentielt element til at lære effektivt.Den individuelle skaber altid hans/hendes egne personlige strukturer medens der er interaktión med omgivelserne .Den individuelle er konstant ”immerse” i selvregulerende processer ,ved altid at være aktiv, mentalt aktiv, akkomodere og assimilere ny information i henhold til at konstruere mere komplekse paradigmer. Således fra et Piaget perspektív , så vel som fra et Hypnagologisk et, er mennesker , under hele deres eksistens, producer af deres egne mentale strukturer.Et sprog er ikke en simpel representation af omverdenen.
Vygotsky´s socio-psyko-biologiske metode, kompletterer den kognitive og konstruktive metode af henholdsvis Chomsky og Piaget. Individets psykologiske redskaber har en kapacitet til at transformere den kognitive funktion.De psykologiske redskaber er sociale, i den betydning at de er resultatet af et kulturelt forslag.Ifølge Vygotsky er sprog, algebraiske symboler, musik noder, etc. et kulturelt produkt.Vygotsky’s internaliserings koncept, henviser til den komplekse psykologiske proces, som hovedsagligt består af strukturering af den aktivitet som er udført på et eksternt niveau, interpsykologisk, ved senere at blive effektueret på et indre niveau, intrapsykologisk.Dette er specielt sandt, medens en voksen lærer et nyt sprog. Det som var for andre, bliver en del af mig.
Semiotisk talt, er internalisering en proces af kontrol af de forskellige former for eksterne tegn/symboler , eller koder, såsom verbumer, súbstantiver, artikler,etc., og måden hvorpå de påvirker hinanden i henhold til at skabe en korrekt kommunikation.
Uznadzé’s udforskning omkring de ubevidste former af psykisk aktivitet,er relevante i Hypnagologi. Uznadzé’s teori af ”Set” implicerer at behov, er det som aktiverer et levende væsen og objektiv tilfredsstillelse fastsætter aktivitetens form. Kombinationen af disse to faktorer, stimulérer generelle modifikationer og forandringer i et levende væsen, som manifesteres gennem hans/hendes attitude til forberedelse af en tilfredsstillende aktion. Set, som forberedelse for aktion, er en mental tilstand af individets totalitét. Dette ”Set” er både bevidst og ubevidst.
5. J.L. Schultz autogení’s indflydelse.
Koncentreret afslapning, også kendt som Autogenisk træning, er grundlaget for det som jeg i Hypnagologi kalder Hypnagogisk Afslapning. Det vil sige, at det følger hovedprincipperne samt rationelle former ved J.L.Schultz’s teknikker.
6. Karl R. Popper’s kritiske rationalísme.
Den Hypnagologiske Metode har som sin filosofiske kilde og inspirátor , brugt Popper’s Kritiske Rationalísme. En hel beskrivelse og analyse er givet af denne ”filosofiske skole”, på grund af dens releváns til den efterfølgende argumentation omkring de accelererende processer involveret i den Hypnagologiske Metode.
Et af de vigtigste postulater ved Popper’s idéer og hans kritiske rationalísme er, at først og fremmest eksisterer en real verden, uafhængigt af om der er nogen som ved det eller ej.For det andet, er vores viden om ting relateret til måden at være på for disse specielle ting, det vil sige, at vores koncepter og teorier ikke blot er subjektive konstruktioner, som ingenting har at gøre med realiteten af den eksterne verden. Og for det tredje, accépten af kritisk rationalisme, af realisme som en sensibel attitude, realisme i betydningen af forstandighed.Ifølge disse konstateringer er teorierne ”nettene”, som vi kaster for at fange , det vi kalder verden. Det er for at rationalisére den, at forklare den og at kontrollere den.
En deskriptión er givet af hvordan de ”tre verdener” i Popper’s teori er af vitál vigtighed i det moment at undervise/indlære et intensivt kursus gennem den Hypnagologiske Metode.
I relation til en hvilken som helst adaptatión, og en hvilken som helst type af indlæring, er det vores væsentligste intentión at opnå en løsning på problemerne. Det er også sandt at al forøgelse af viden, implicerer intentiónen til at komme væk fra en problematisk situation. Epistemologisk talt, er mennesker hovedsagligt interesseret i at eliminére fejltagelser.Verden 3, verden af objektiv viden (forskelig fra de to andre niveauer af realitet,det er Verden 1, eller verden af de fysiske ting og Verden 2, eller verden af mentale tilstande og subjektive visheder) er formeret af det objektive indhold af hvilket frem for alt, videnskab og kunst, det vil sige, kultur og følgelig indlæring.
Det simple faktum, at forsøge at eliminére fejltagelser, er en måde at komme sandheden nærmere.I en indlæringsituation til akkuratésse.
Til vores undervisning/indlærings formål, er den konstante og kontinuérlige interaktion af de tre verdener nødvendig. Ikke desto mindre ,er realiteten af Verden 3, det nøglepunkt som accelererer indlæringsprocessen i den Hypnagologiske Metode. For at differentiére verden 2 og 3, lad os sige at Verden 2 er de mentale tilstande og Verden 3 er snarere produktet af den menneskelige tankegang som for eksempel , historier, myter, redskaber, sande eller falske videnskabelige teorier, sociale institutioner, kunst stykker, etc. Det betyder at objekterne fra Verden 3 er fremstillet af mennesker, selv om der ikke altid fremkommer et resultat af en planlagt produktion. Således eksisterer i materiél form, mange objekter fra Verden 3 . I dette tilfælde, til en vis ekstensión, er de del af eller tilhører Verden 1 så vel som Verden 3. Indsigten og forståelsen af objekterne i Verden 3, involverer en aktiv proces.Det er konstruktionen eller rekreationen af sådanne objekter. For at forstå en difficil sætning på målsproget, skal vi konstruere , det vil sige at se personligt, hvorledes det er gjort, ombygge og genopbygge igen. I realiteten lærer vi ved aktivt at eksplorére ting, og manipulére dem gennem prøve og fejl.Vi løser aktivt problemer. Kapaciteten til at lære et déskriptivt og polémisk sprog, har genetisk basis, ifølge Popper (så vel som Chomsky) er dette specifíkt humánt. Vi lærer at opbygge objekter af Verden 3 , ikke ved vision eller direkte kontemplatión, men nærmere ved at praktisére gennem aktivt at participere. På denne måde kan objekterne fra verden 3, præstere over Verden 2, det vil sige over vores psyke, over os, og vi kan på samme tid præstere over Verden 1. Objekterne af Verden 3 er abstrakte, men de er reelle, fordi de konstituérer magtfulde redskaber til at forandre Verden 1, blot gennem interventión fra dens skabere.
Autonomíen fra Verden 3, og dens feedback over Verden 2 og også over Verden 1, er absolut importánt i viden, idet supressión af fejltagelser gennem en logisk-rationel kritik, forøger og accelererer indlæringsprocessen. Deltagerens totale intensitét i objektiv viden, det vil sige i Verden 3, kreérer en drastisk acceleration i indlæringsprocessen. For aktivt at forstå målsproget, medfører det for en voksen, det faktum at forstå de logiske strukturelle relatióner af et sligt sprog, det vil sige de dialektiske strukturelle relatióner. Dette er accelereret ved selv-transcendens under indlæringsprocessen. Konfundér ikke selv-transcendens med selv-ekspressiv, selv om den sidste er en integrál del af den første. I den Hypnagologiske Metode, består accelererende indlæring af et fremmed sprog, således af at få overblik over indholdet af objektiv tænkning.
Forskellen mellem observation og teori indenfor Propper’s perspektiv er beskrevet.Dette er meget vigtigt indenfor den Hypnagologiske Metode, fordi deltagerens forventninger, eller teorier eller hypoteser vil lede sprogkurset. Deltagerens sætningsformation, det vil sige hans/hendes strukturelle hypoteser, er nøglen til accelererende sprogindlæring, fordi kun gennem personlige hypoteser eller forventninger, vil deltageren lære hvilken slags observationer han/hun skal gøre, hvor skal han/hun rette sin opmærksomhed og i hvilken skal han/hun vise interesse. Det er derfor, hypotesen om målsproget konverteret til hans/hendes vejleder for at fremkomme med nye observations resultater. I den betydning, kommer deltagerens ekspresión i første række. Indenfor accelererende sprogindlæring, er deltagerens aktive tale af emfátisk vigtighed. Når først ekspressiviteten er etabléret, så vil deltageren begynde at forstå. Og endelig, når forståelsen er mere eller mindre etabléret, vil ”memorérings retentión” og automatiséringen i at bruge det nye sprog blive emfátisk. På grund af manglende kendskab til den Déskriptive Grammatik af deltagerens eget sprog, (dette faktum er reelt hos 95 % af befolkningen i den vestlige verden), vil den logisk-rationelle deduktións proces gennem individuel hypotése hvorved man tager sit eget sprog som reference, således spille en relevant rolle til at lære et fremmed sprog ved maksimál acceleration. Som konsekvens skal de associérede indlæringsteorier (af stimulus-respons, etc.) overvindes, hvis vi ønsker at accelerere den lingvistiske indlæringsproces hos normále voksne, fordi kun passiv repetitión ikke fører til nogen som helst acceleratión. Det er aktión og interpretatión i lyset af objekterne, formål og logisk-rationel forklarings teorier, som er kernen i accelererende indlæring. Det centrale spørgsmål er at udskifte mekanisk repetitión med konstruktión, og følge det mønster med løsningen af problemer. Denne ”metode af rekonstruktión”, leder mere til en logisk-rationel forståelse af de elementer som er involveret, end til ”mekanisk” memoréring uden logisk-rationel mening. Aktion er meget vigtigt for vores hukommelse, det vil sige at vores bevidshed kan arbejde aktivt på at få vores hukommelse til at huske, ikke mekanisk, men nærmere kreativt.
7. Teoretiske grundlag i den Hypnagologiske Metode.
Den Hypnagologiske Metode er henført under den Humanistisk/Affektive metode af accelererende sprogtræning.Baseret primært på Chomsky’s kognitive principper, Piaget’s konstruktivitet og Propper’s logisk-rationalisme , understreges instruktørens færdighed og ansvar ved ethvert sprogkursus. Instruktøren bruger på en bevidst og velovervejet måde psykoterapeutiske teknikker, for således at forøge indlæringsprocessen. Der er brugt varige teknikker, men hovedsagligt Transaktions Analyse og Gestalt Terapi er brugt for så hurtigt som muligt at nedbryde de psykologiske blokeringer omkring deltagerens følelse af mangel på evner til at lære et nyt sprog eller mange andre Fordoms Myter.
Brugen af Déskriptiv Grammatík er fuldstændigt undgået i den Hypnagologiske Metode ,hovedsagligt som følge af umuligheden for de fleste voksne,fra praktisk set enhver nationalitet, at kende den Déskriptive Grammatík på deres eget sprog. Istedet er brugt en Generativ Grammatík som indenfor den Hypnagologiske Metode er benævnt som logisk-rationelle regler. Det er disse regler som er let genkendelige af en normal voksen.
Regler som er udledt fra den ægte logik, og direkte stimulerer den lingvistiske kompetence hos deltageren.
Den psykologiske proces som er involveret i Hypnagologi er den af selv-aktualisatión, ved brug af intellekt og emotión. Medens det nye sprog læres accelererende, vokser deltageren bogstaveligt talt. Hans/hendes mål at kontróllere det valgte sprog i løbet af kort tid, når først det mål er opnået gennem den Hypnagologiske psykopædagogiske proces, øger det radikalt hans/hendes selvtillid ved at åbne en helt ny verden af muligheder. Inklusiv andre områder af hans/hendes liv, det vil sige, en forskydning af selvtillid fremkommer og skaber en ny generel måde at fremtræde personligt og professionelt ved at opnå total selvsikkerhed.Det er derfor at jeg taler om en terapeutisk proces, medens det valgte sprog læres. I den Aktive Del, logisk-rationel tilstand ved den Hypnagologiske Metode, så vel som i den Passive Del, Hypnagogisk tilstand, fremkaldes image, ved korrekt at bruge kæbemuskler med deres sammenføjning, og dispositión for at lytte og at lytte til sig selv, skabe en totalitet som jeg kalder Hypnagologisk, fordi deltageren i den situation arbejder med alting på samme tid ,ved at forme en gestalt i sig selv, hermed konsekvent accelerere indlæringsprocessen.
7.1 Det voksne menneske som et logisk og rationelt væsen.
Thorndike’s trial-og-fejltagelse er korrekt. Men ikke så simpelt som postuleret ved adfærdspsykologerne.I mennesker generelt set og specielt hos voksne, opstår det ikke ved en simpel stimulus-respons association, men det er snarere intentionen af at søge,ved trial-og fejltagelse , af den tænkende organisme i sig selv, altid forske,altid søge og finde på nye og spændende kombinationer, i vores tilfælde lingvistiske kombinationer.Dette sker uden behov for at instruktøren skal ”kontrollere” i Thorndike’s stil, eller ”manipulere” som hos Pavlov, eller heller ikke ”instrumental kondition” i Skinner’s stil. Det er nærmere det modsatte. Deltageren finder altid nye kombinationer til at udtrykke sig selv, ikke som en ekstern adfærds association, men en medfødt kvalitet hos individet og selvfølgelig også gennem foregående erfaring besidde en attitude, eller en serie af attituder, direkte mod et mål. På denne måde influére på den individuelle deltagers selektion eller trial. Det er ,det som eksternt er en associeret trial-og-fejltagelses adfærd, på et affektivt og kognitivt niveau er det en situations eksploratión for at finde vejen til at opnå målet. Instruktøren ved den Hypnagologiske Metode, er vejlederen som faciliterer deltageren gennem en logisk-rationel proces, for at opnå hans/hendes mål.
En deskriptión er givet af lighederne mellem gestalt konceptet af ”gestalt assimilatión” og mit koncept af ”hypnagologisk assimilatión”. Begge koncepter er overensstemmende i begrebet om vækst og personlig udvikling, medens deltageren lærer målsproget.
Den Hypnagologiske Metode basére accelerationen af dens indlæringsproces, på den logisk-rationelle opdagelse af dynamikken i målsproget gjort aktivt af deltageren og konsekvent den ikke-direktive dynamik fra instruktøren, hvilket giver som resultat en aktiv og kreativ global dialektík. Eksempler på denne proces, er illustreret indenfor dynamikken af de 3 verdener postuleret af Karl R. Popper. Indenfor den Hypnagologiske Metode, foregår den lingvistiske interrelation gennem ”Mayeutic” procedurer.
7.2 Afmytologiserings proces og dens implikationer.
Afmytelogiserings processen kræver fra den hypnagologiske instruktør, hele hans/hendes pædagogiske og psykologiske professionelle dygtighed. Allerede før starten af kurset, må der begyndes med at afmytologisere alle disse blokeringer og resisténs. Instruktøren fortsætter med denne proces gennem hele kurset.Det er på den måde, fordi den psykologiske resisténs i mange tilfælde ikke er nem at bryde. Ved at få deltageren ind i den 3 verden, tillader det ham/hende at blive opmærksom på indlæringsprocessens effektivitet og hurtige hastighed.Men indtil dette punkt af opmærksomhed er opnået, og det er meget individuelt, mange timer og endog dage må intermittérende blive brugt af instruktøren til blot konstant at demytelogisere deltagerens forudfattede ideer.Det betyder, at jeg bevidst angriber de negative holdninger som kunne fremkomme under indlæringsprocessen. Eller i Popper’s terminologi , kunne jeg sige at den hypnagologiske afmytologiserings proces består i at transformere personen fra en passiv og receptiv deltager til en aktiv og selektiv deltager, ved at modificere hans/hendes forventninger og teorier og programmer af ”aktion”, som er hans/hendes skadelige myter.
7.3 Grammatiske regler vérsus logiske-rationelle regler.
Inspireret i Popper’s deduktive tænkning, vil den hypnagologiske instruktør begunstige en indlæringsmåde af målsproget, gennem en deduktion af logiske-rationelle regler , ved at tage deltagerens eget sprog som reference.
Déskriptiv Grammatik, bortset fra at være kedeligt og altfor teknisk, er fuldstændigt ukendt ( eller glemt) for hovedparten af folk i praktisk talt ethvert land. At deducere reglerne i målsproget på en logisk-rationel måde,ved at komparére det med vores eget sprog, tvinger således deltageren til ,selvfølgelig med instruktørens hjælp, at ræsonnere ved at implicere de logisk-rationelle regler i målsproget.
I hypnagologi er det de logisk-rationelle inter-konnektioner,links og relationer mellem de forskellige elementer af en sætning, som er årsag til accelerationen af indlæringsprocessen.
Der gives en deskriptión af de elementer som skal emfaseres af instruktøren, medens der arbejdes med de logisk-rationelle regler.
7.4 Lingvistisk Transfer ved indlæring af et nyt sprog.
Lingvistisk Transfer er klart refereret som processen af konstant forklaring af indholdet på målsproget, givet af instruktøren på deltagerens eget sprog .
Brugen af Déskriptiv Grammatik,på en side, og manglen af brug af visse elementale strukturer som for eksempel er gjort i den såkaldte Direkte Metode (eller Naturlige Metode) er undgået i den Hypnagologiske Metode. Begge ekstremer er kritiseret. I stedet for disse holdninger, bruger Hypnagologi logisk-rationelle regler, det vil sige, ”generative” grammatik, i henhold til at frembringe et virkeligt intensivt kursus. Det er nødvendigt for deltageren, gennem Lingvistisk Transfer, at modtage i hans/hendes hukommelse den naturlige logik af målsproget .Transferére, ved at konstruere hans/hendes egne personlige sætninger fra hans/hendes eget sprog, til målsproget på en logisk-rationel måde.Og hermed taler jeg ikke blot om sprogets logiske struktur, men også om det ordforråd som er brugt i hans/hendes virkelig liv. Sprog transfer er involveret i sprogindlæringens tre faser, nemlig, fonetisk,syntaks og semantisk.
7.5 Kreation af et totalt åbent system.
I den Hypnagologiske Metode, er det voksne menneske betragtet som et kreativt væsen, med rationalitet og imagination. Egnet til at modtage nye opgaver gennem hans/hendes egne personlige interesser og motivation. Deltagerens forventninger influerer i hans/hendes præstation. Det er derfor nødvendigt at skabe et fuldstændigt åbent system, hvor det er muligt for deltageren kun og ekslusivt at koncentrere sig i at skabe og nyskabe sætninger gennem en ”mayeutic” eller ”sokrátisk” proces mellem deltager-instruktør. Medens der skabes individuelle sætninger, husker deltageren ikke ved repetition, men snarere gennem den implicerede koncentration og opmærksomhed som er naturlig i enhver kreativ og ”mayeutic” proces.
Undervisningssituationen er centreret i den individuelle deltager, netop som ved Roger’s klient’s centrerede terapi. Hvor den væsentligste idé er, at de ekstensive indre ressourcer som former del af den individuelle,kan forandre og øge selvtillid og selv-dirigerede præstationer. Disse ressourcer kan opnås, hvis instruktøren er istand til at skabe en definitiv atmosfære ved at fremme positive og kreative attituder, det vil sige at fremme enhver persons selv-aktualiserings tendenser.
7.6 Bevidst-ubevidst integration af målsproget.
I henhold til at konvertére en interpsykisk proces til en intrapsykisk proces(ifølge Vygotsky’s terminologi) integrerer den Hypnagologiske Metode aktivt den bevidste og den ubevidste.Da sprog er en social og en socialiserende funktion, er det eksternt reflekteret ved instruktøren, de tavler som er brugt, de ”mayeutic” dialoger, den hypnagogiske afslapning, etc.. Og alle disse aktiviteter i undervisning/indlærings lokalet,er designet på en sådan måde, at deltageren kan udføre internaliseringen af alle disse elementer, før nævnt, som tilhører den eksterne verden. I begyndelsen sker denne internalisering hovedsagligt på et bevidst , logisk-rationelt niveau. Senere begynder internaliseringen at transformere sig til et virkeligt intrapsykisk fænomen, såvel på et bevidst som på et meget dybt ubevidst niveau.
Når vi hører en sætning på vores eget sprog, bliver hele processen til forståelse af sproget gjort på en automatisk, ubevidst form, det vil sige, indentifikation af fonem, stavelse og ord, så vel som den syntaktiske analyse af sætningen og den semantiske ekstraktion af den i henhold til at finde meningen. Vi har internaliseret en generative grammatisk struktur omkring vores eget sprog, selv om det er på et ubevidst niveau. Derfor er det, som den Hypnagologiske Metode har til hensigt at gøre gennem hele det intensive kursus, at åbne den hurtigste vej for at opnå internalisering af det fremmede sprog for enhver normal voksen,ved at bruge den generative grammatiske struktur, naturlig i deltagerens ubevidsthed som en ramme til reference og som en ramme til sammenligning, for at opnå præstationen brugt ved målsproget, medens det er talt.
7.7 Kongruent Feedback Proces.
Korrektión i formal instruktion , udført på en diskret og korrekt måde, bliver direkte konverteret til den feedback som deltageren har behov for under assimilations og akkomodérings processen. Det er derfor væsentligt , lige fra begyndelsen at etablere det som i Hypnagologi er benævnt som Kongruent Feedback. Ikke en feedback som hæmmer deltageren. Det er lige omvendt. En feedback proces som stimulerer forbedringen af sprog præstationen, tilbagekaster på langt sigt en lingvistisk habilitet hos deltageren.
Kongruent Feedback er forklaret og kan ikke blive konfunderet med Skinner’s Forstærkning. Kongruent Feedback er effektueret både bevidst (under den Aktive Del, logisk-rationel tilstand) og ubevidst (under den Passive Del, hypnagogisk tilstand).
7.8 Hypnagogisk Afslapning.
Den Hypnagogiske Afslapning består af musik som ledsager instruktørens stemme,der som et mantra , vil recitére de elementer som var brugt lige før under den Aktive Del, logisk-rationel tilstand, og således programere de” bearbejdede” elementer og tune eventuelle fejltagelser.De følgende resultater er opnået under denne proces:
1. Forøgelse af energi.
2. Fremme af selvtillid.
3. Stimulation af personlige interaktioner.
4. Hukommelsens retention er forøget.
5. Der gåes dybere ind i den ubevidste logiske analyse af strukturen.
6. Deltagerens eventuelle tension er befriet.
7. Kreation af en behagelig hypnagogisk følelse til fortsat at gå fremad med kurset.
8. Stimulation af kreativitet ved at frembringe spontane og komplette sætninger.
9. Reducere træthed.
10. Forøger god stemnig.
11. Opståelsen af associationer finder sted.
12. Produktion af meditativ selv-suggestion.
Brugen af Kongruent Feedback og en forklaring af den Hypnagogiske Afslapning’s proces i sig selv er givet, inklusiv de post-hypnagogiske effekter.
7.9 Aktivering af hukommelsen.
Alle teknikker som er brugt ved den Hypnagologiske Metode, i både den logisk-rationelle tilstand så vel som i den hypnagogiske tilstand, har til hovedformål at aktivere deltagerens hukommelses retention. Der gives en forklaring af de teknikker som er brugt.
7.10 Tilegnelsen af selvtillid.
Tilegnelsen af selvtilid ved den Hypnagologiske Metode, implicerer deltagerens konstante ekspression.Jo flere sætninger som deltageren selv opbygger spontant på målsproget, jo mere ekstensiv vil fremkomsten af selvtillid være.Og som konsekvens, vil en stadig bedre selvtillid automatisk medføre en bedre præstation.Derfor er den accelererende indlæringsproces aktiv og ikke passiv.At lære et nyt sprog er selv at tale det sprog. Jo bedre en person udtrykker sig selv på det valgte sprog, jo bedre vil han/hun forstå når en indfødt taler til ham/hende, og ikke omvendt.
Til selvtillid og accelererende indlæring, er første punkt at udtrykke sig. Det modsatte,lytte og prøve at forstå, formindsker selvtillid og folk kan lære et nyt sprog, men efter mange år ved at ”lytte”. Vigtigheden af den emotionelle faktor er beskrevet.
7.11 Brugen af tavler.
Ved den Hypnagologiske Metode, er der på ethvert niveau, brugt to tavler, let adskilte, i henhold til at stimulere deltagerens visuelle mobilitét ,ved at producere bevægelse og aktion hele tiden.
Måden hvorpå informationen er reflekteret på tavlerne, er designet på en sådan måde, at de to hemisfære arbejder sammen,kollaborére med hinanden og intervenere overlapning eller på samme tid ved den konstante kreativitet af personlige sætninger, således gøre brug af deltagerens ikon hukommelse i henhold til at internalisere sprogets struktur.
Måden hvorpå der arbejdes med de to tavler, er fundamental for den hypnagologiske instruktør, fordi ord og adskellige elementer af målsproget er placeret på en sådan måde i henhold til at skabe et strukturelt design.Og det er dette strukturelle design af målsproget, det ene som vil forblive permanent i hukommelsen hos deltageren, ikke statisk, men dynamisk, altid i konstant transformation og udvikling.
7.12 Konstant Kompilation af de verbale témpora.
Det er ikke repetition, men snarere den kontinuerlige kreation af strukturelle sætninger, distribueret gennem tid,som konverterer sig selv til fundament for en senere sikker og langvarende spontan og fri strukturering af personlige sætninger.
På ethvert kursus ved den Hypnagologiske Metode, og specielt gennem de tre første niveauer, er der ved kursets første dage brugt en Konstant Kompilation af de verbale témpora.Det er absolut vigtigt både fonétisk og syntáktisk.Dette vil føre til en effektiv spontaneitét af talen.
Konstant Kompilation af de verbale témpora, udskyder fuldstændig en impliceret passiv, mekanisk indlæring, af arbitrær og kaotisk memoréring.
Konstant Kompilation er i sig selv en indlæringsteknik ,som hele tiden involverer opdagelse, ved at gøre deltageren aktiv i hans/hendes reorganisation af information, integrere det til hans/hendes kognitive struktur og reorganisere eller transformere den integrerede kombination på en sådan måde at den ønskede indlæring produceres i en kort tidsperiode.
Selv med fuldstændige begyndere, er Konstant Kompilation en proces af opdagelse,af kreativitet, af udforskning og ikke en robotisk imitatións proces.
7.13 Udvidelse.
Habilitéten ved orál ékspression ,definere uden tvivl den person som kontrollére et fremmed sprog. Orál ekspression er fundamentál, hvis deltageren skal opnå et tilstrækkeligt niveau af forståelse. Udvidelse er absolut vigtigt, for at blive istand til accelererende at internalisere en god oral ekspression. Denne udvidelsesproces ,som eksklusivt er brugt i den Hypnagologiske Metode, består af ekspansión og forstørrelse, trin for trin, i konstruktionen af sætninger.Det er gennem denne udvidelse at deltageren udleder,trin for trin, de logisk-rationelle regler af målsproget.
Der gives en beskrivelse af udvidelsesprocessen .
7.14 Vertikál og horisontál.
Konstant Kompilation af de verbale témpora og udvidelse finder sted omkring de samme verbale konjugationer under den Aktive Del, logisk-rationel tilstand, og derefter under den Passive Del, hypnagogisk tilstand, udført gennem en teknik udviklet i den Hypnagologiske Metode kaldt Vertikál og Horisontál. Den første består af konjugationen af en hel sætning, gennem udvidelse, fra første person síngularis til tredje person pluralis i de témpora som er impliceret i et specifikt niveau. Så snart Vertikalen er kontrolleret, begynder Horisontalen ,den anden teknik. Denne anden teknik består af konjugationen af de forskellige témpora impliceret i et givet niveau,gennem udvidelse, men kun i , for eksempel, første person síngularis eller første person pluralis,etc.
I praksis sker der en utydelig overlapning af både Vertikalen og Horisontalen.
Denne Vertikál og Horisontál teknik, sammen med Konstant Kompilation af de verbale
témpora og udvidelse, som udviklet ved den Hypnagologiske Metode, betyder et
substantielt fremskridt i forhold til accelerationen af indlæringsprocessen,fra et hvilket som helst synspunkt,det vi sige, fonétisk, syntáktisk og semántisk.Medens deltageren skaber disse sætninger,hver gang mere komplékse, beriges hans/hendes udtale, ordforråd, generel og specifik orál ekspression,hvorved der sker en betydelig stigning af retention i hukommelsen samt selvtillid.Dette leder irreversibelt og endeligt til en virkelig spontan tale, som hver gang bliver mere kompleks og mere korrekt, det vil sige mere flydende.Alt dette leder til det næste trin, ”Mayeutic”(sokrátisk) samtale-proces.
7.15 Spontaneitét i taleevne.
I Hypnagologi , anbefales deltageren hele tiden , ikke at forsøge at huske fraser eller sætninger. Men modsat spontant at konstruere hans/hendes egne fraser og sætninger.
Tilegnelsen af spontaneitét i tale, er intimt forbundet med ”socratic mayeutics”.Denne teknik med logiske-rationelle spørgsmål og svar, leder til spontant at formulere uendelige emner af interesse, specielt for deltageren.I den ”Mayeutic” teknik, fremkommer der ikke resistens eller mentale blokeringer i det voksne menneske, fordi han/hun ikke er i stand til ikke at besvare et generelt spørgsmål.Gennem ”Mayeutics” forbereder deltageren sig til at konfrontere kommunikative situationer på en effektiv måde.
Ved den hypnagologiske indlæringsproces skal deltageren ikke ”memorere” en hel stabel af ord på målsproget for at ”tale” det, men nærmere totaliteten af inter-konnektiónerne mellem disse ord, og på den måde skabe en accelererende spontaneitét i talen.
7.16 Personificering af det ordforråd som skal læres.
Ved de hypnagologiske kurser i sprogindlæring , skal de lærte ord og strukturer, have et direkte forhold til den individuelle deltagers daglige liv, privat og/eller arbejdsliv.Det sker på denne måde i Hypnagologi, fordi medens deltageren skaber hans/hendes egne fuldstændige sætninger indenfor en specifik kommunikativ kontékst, så vil han/hun på et hvilket som helst tidspunkt, overføre det ordforråd og de syntaktiske strukturer, som regelmæssigt er brugt af ham/hende på hans/hendes eget sprog.Derfor vil ordforråd så vel som strukturen som vil blive brugt på målsproget, være de samme som er brugt på hans/hendes eget sprog.Deltageren er fri til at vælge det tema som han/hun ønsker at tale om, på den måde vil det forekommende ordforråd udelukkende blive personificeret.
7.17 Indirekte Forstyrrelse Epistemologi.
”Socratic Mayeutics” involverer tilsyneladende en eksplicit grad af forstyrrelse i sig
selv i tekniken af spørgsmål og svar. Ikke desto mindre, forsvinder forstyrrelsen, når
deltageren er klar over at enhver form for dialog, som hver gang er mere kompleks og har målet af en åben diskussion , vedholder i dybden en implicit ”befaling” af de diskuterede emner. Deltageren udtager hans/hendes synspunkter og præferencer. På denne måde ”tvinger” teknikken af ”Indirekte Forstyrrelse” i en diskussion, deltageren til ”at glemme” i hvilke strukturer han/hun arbejder på i dette øjeblik og i stedet bliver han/hun involveret i en social, politisk, økonomisk eller simpelthen en dagligdags diskussion med instruktøren og/eller med de andre deltagere.
Denne ”Indirekte Forstyrrelse Epistemology” skaber, blandt andre ting, en stor spontaneitet ved samtale, en total åbning i det øjeblik der gives en mening, diskutéres, argumenteres, etc. på målsproget.
Den hypnagologiske instruktør må have en ”master plan” af det specifikke kursus, men fleksibiliteten af denne plan vil variere lige så meget som varietéten af deltagere og deres indlæringsstil. Dette punkt er forklaret ,ved at præcisere brugen af ”Indirekte Forstyrrelse Epistemologi”, medens der bruges de to tavler og under den ”Mayeutic” proces.
7.18 Akkomodatión-assimilatión-reakkomodatión-assimilatión.
Ved de hypnagologiske intensive kurser, baseret på Piaget’s koncepter om akkomodatión-assimilatión, opbygger deltageren trin for trin, akkomodéring-assimiléring, for fortsat at reakkomodere og assimilére , i en konstant proces som accelererende leder til at tilegne sig målsproget. Således, på den mest mulige radikale måde, er målet at åbne for intellektuelle så vel som emotionelle dygtigheder og evner hos den enkelte.Så snart dette er opnået, nyder deltageren at opdage og interkonnektere forestillingen af det fremmede sprog, ved åbent at bruge hans/hendes egne kognitive og affektive redskaber implanteret i hans/hendes eget sprog. Deltagerens konstruktive aktivitet er den virkelige proceduremæssige kerne i den Hypnagologiske Metode.
Der gives en teknisk forklaring af akkomodatión-assimilatión-reakkomodatión-assimilatións processen.
7.19 At lære et fremmed sprog og personlig udvikling.
Indeholdt i den Humanistisk/Affektive ramme som reference, finder den Hypnagologiske Metode at det at lære et nyt sprog, involverer en proces af personlig vækst, hvori deltageren opnår en sådan udvikling som en konsekvens af at han/hun bliver opmærksom på sine egne muligheder.
Hypnagologisk lingvistisk indlæring er ikke blot en akkumulatión af teoretisk viden. Mere end noget andet, er det den epistemologiske konstruktion og erhvervelsen af viden, hvor disse aktivt akkommodéres og assimiléres af deltageren. Således bliver deltageren senere hen istand til naturligt og spontant at konfrontere uforudsigelige situationer.Dette kontribuére i sig selv til deltagerens individuelle udvikling, på et personligt og socialt niveau.
7.20 Direkte Oplevelse i accelererende indlæring af sprog.
Deltagerens Direkte Oplevelse sker gennem den logisk-rationelle tilstand i den hypnagologiske proces, først medens han/hun opbygger sine egne fraser og sætninger i form af en historie/fortælling , og senere en virkelig dialog. ”Socratic Mayeutic” er aksen , hvor alle konversationerne på målsproget er centreret.Deltageren begynder spontant, trin for trin, at ”tegne” hans/hendes eget ”Verdens kort”. Det vil sige, at den ”Mayeutic” teknik fører os til at tage hensyn til den personlige retningslinje i de nærmeste omgivelser, internt og eksternt.Denne Direkte Oplevelse fra hans/hendes egne ”kort” ,som hver gang bliver mere komplekse i deres strukturering, tillader ham/hende at forøge den konstante brug af målsproget.
En forklaring er givet af, hvorledes den hypnagologiske instruktør stimulérer til Direkte Oplevelse.
7.21 Hjemmearbejde er unødvendigt i et intensivt sprogkursus.
Forklaringen på at lære at lære et sprog i løbet af kort tid , er brugen af de tre modaliteter af perception på samme tid, dvs. , visuelt, auditivt og kinestesisk. Brugen af disse modaliteter i den Aktive Del, så vel som i den Passive Del, er designet på en såden måde, at deltageren slet ikke behøver at gå hjem og ”studere” til næste dag. Tværtimod, i den Hypnagologiske Metode finder indlæringsprocessen sted ”in situ” , medens der arbejdes med den logisk-rationelle tilstand og den hypnagogiske afslapningstilstand.En forklaring er givet af dette udsagn.
7.22 Der er ikke brug for en ”tekstbog”.
Brugen af en ”sprog tekstbog” er absolut udryddet i den Hypnagologiske Metode. Ordforråd og struktur skal dukke frem fra deltageren. Det betyder, at medens han/hun producerer sine egne personlige sætninger, så vil ordforråd samt generative struktur blive udtrykt gennem hans/hendes eget sprog.
Det er umuligt at producere ordforråd og strukturer som dukker frem hos andre personer. Det sprog som konstant vil blive brugt i hans/hendes daglige eksisténs , det skal være, og det er hans/hendes eget personlige ordforråd og tale.
De såkaldte sprog tekstbøger begrænser deltagerens kapacitet, hovedsagligt på grund af at en enorm mængde af ordforrådet og strukturen designet i tekstbøgerne, sandsynligvis ikke har noget at gøre med det ordforråd og den struktur, som deltageren bruger på hans/hendes eget sprog.
Ulemperne ved en tekstbog, på et hvilket som helst sprog, er forklaret i detáljer.
Ved den Hypnagologiske Metode, er det den individuelle deltager som skaber hans/hendes egen tekstbog, trin for trin, i henhold til hans/hendes egne retningslinjer, ved tydeligt at følge hans/hendes egne behov.
7.23 Den hypnagologiske instruktør.
Den hypnagologiske instruktør er facilitatoren der hjælper den individuelle deltager til at realisere hans/hendes eget lingvistiske potentiále.Ved at hjælpe med at modificere deltagerens præstation, trin for trin, hen imod en virkelig kommunikativ færdighed i det fremmede sprog.
Fra det hypnagologiske synspunkt, er ”modellering” en proces med et kohærént og kongruent konstruktivt perspektiv.Deltageren er den som aktivt ”modellerer” hans/hendes lingvistiske præstation med den ligeledes aktive relevante hjælp og vejledning fra den hypnagologiske instruktør.Her understreger jeg, at den aktive kollaboratión fra instruktøren skal være absolút.
En forklaring af feedback processen gennem hele kurset, er givet. Instruktøren underviser ved at give coaching som jeg rettere vil kalde ”Mayeutic” eller ”Socratic” metode. Det er et forhold mellem en ”facilitator” og en klient, ifølge Carl Roger’s udsagn. Interrelationen mellem deltagerne i et hypnagologisk kursus, inkluderet instruktøren, bliver hver dag mere og mere ”intens”, dybtgående, mere indholdsrig af ideer, hvor den individuelle optræder mere og mere frit i hans/hendes ønske om at udtrykke hvad som helst som kommer til hans/hendes tankegang, om hans/hendes egne oplevelser,arbejdsmæssigt så vel som privat og selvfølgelig på målsproget.Denne interaktion accelererer drastisk assimileringen af det nye sprog.
7.24 Deltageren i hypnagologiske kurser.
I et hypnagologisk intensivt kursus, skal deltagerens rolle altid være aktiv.Aktiv i den betydning at producere et forhold af total frihed og kreativitet med instruktøren.
Målsproget bliver hver gang lettere, hvorved det bliver en fornøjelse for deltageren at deltage i sessionerne, hovedsagligt på grund af at han/hun nyder en kreativ frihed , hvilket er kernen ved humán indlæring. På denne måde opnås det ønskede mål, hvilket er at kontrollere målsproget i løbet af en kort tidsperiode.Der gives en forklaring af motivations faktorer.

Appéndiks 1.
Forklaring af de forskellige moduler.
En omfattende forklaring er givet af de 6 forskellige moduler, hvor hvert indeholder 50 sessioner af 40 minutter per session , til at opnå et givet niveau.
Det nye begrebsmæssige og praksis ved den Hypnagologiske Metode er tid.
Medens hvert modul i en konventionel metode, kunne have en varighed af 8 til 9 måneder, det vil sige at for at opnå niveau 3, som er et meget godt niveau, har en begynder brug for omkring 3 år til at opnå det mål.Som kontrast vil enhver type intensivt kursus gennem den Hypnagologiske Metode til enhver normal voksen, praktisk set fra enhver nationalitet, hvor hans/hendes uddannelsesmæssige baggrund og alder er uden betydning, vil kun tage nogle dage eller få uger at opnå niveau 3.I det mest intensive kursus, kaldet Super-Crash Kursus, er det muligt at opnå niveau 3 på 10 dage.
Til slut er præsenteret en grafisk serie, der vise aspekter såsom, antallet af deltagere der har taget del i intensive sprogkurser gennem den Hypnagologiske Metode og opdelt efter nationaliteter, deres uddannelsesmæssige baggrund, alder, modalitet af lingvistisk træning, etc.

Appéndiks 2.
Et par.
Der gives en ekstensiv beskrivelse af et Spansk intensivt kursus til et engelsk par.
50 sessioner i en uge.(5 dage fra mandag til fredag).10 sessioner per dag. Til at opnå niveau 1.

Appéndiks 3.
Individuelt kursus.
En omfattende beskrivelse af et Engelsk Super-Crash kursus til en spansk person.
15 sessioner per dag gennem 10 dage. Ialt 150 sessioner.Til at opnå niveau 3.

Appéndiks 4.
Gruppe kursus.
En beskrivelse af et Spansk halvt-intensivt kursus til en gruppe.
5 sessioner dagligt gennem 20 dage. Ialt 100 sessioner. Til at opnå niveau 2.

Appéndiks 5.
Problematiske sager.
Der gives en kort beskrivelse af 3 problematiske tilfælde og deres løsning.